Om BREATHE

Mit navn er Rasmus, og i syv år har jeg levet af at rejse verden rundt med mit kamera. Mit arbejde som fotograf har taget mig fra sneklædte bjergtoppe til pulserende storbyer, og jeg har elsket at fortælle historier gennem billeder. Men bagsiden af medaljen har været en hverdag, hvor jeg konstant var online. Først bag kameraet, derefter foran computeren med redigering – og til sidst på telefonen, hvor sociale medier krævede opmærksomhed døgnet rundt.

Jeg levede i mange år med følelsen af altid at være tilgængelig, altid “på”, og det satte sine spor. Jeg længtes efter et frirum, hvor jeg kunne trække vejret, finde ro og mærke mig selv uden notifikationer, likes eller deadlines.

For et par år siden fandt jeg det frirum i vinterbadning og sauna – noget jeg i dag kalder Det Nordiske Ritual. Det startede som en nysgerrighed, men blev hurtigt til en passion. Kombinationen af kulde og varme, kontrasten mellem det rå og det rolige, gjorde noget helt særligt ved både krop og sind. Jeg mærkede en luksus og nærvær, som jeg aldrig havde fundet i den digitale verden.

Men jeg oplevede også, at der manglede et univers af produkter, der kunne løfte oplevelsen til det niveau, jeg følte, den fortjente. Uden medlemskab af de mest eksklusive klubber – som for de fleste er umulige at få adgang til på grund af lange ventelister – var det svært at finde den fulde oplevelse af ro, luksus og velvære.

Derfor traf jeg beslutningen om at skabe det selv. Fra bunden udviklede jeg de produkter, jeg selv savnede i mine ritualer. Jeg testede, justerede og finpudsede gennem lang tid, indtil jeg stod med en kollektion, der levede op til den standard, jeg drømte om.

Visionen med BREATHE er enkel: at gøre sauna og vinterbadning tilgængelig som et luksuriøst, sanseligt og balancerende ritual i hverdagen. Det handler ikke kun om produkterne, men om at skabe et univers, hvor krop og sind får plads til at trække vejret – midt i en ellers travl og digitaliseret verden.